JULEHYGGE: DEN TID PÅ ÅRET - 2. DECEMBER KL. 14

Den tid på året

Efter filmen serverer vi gløgg og æbleskiver.

Synopsis:

Hjemme hos Katrine og Mads - en helt almindelig familie - skal man i år atter samle hele familien om en traditionsrig juleaften med salmesang og andesteg. På en aften som denne er der naturligvis plads til alle, de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrendes forestilling om hjerternes fest. På overfladen sitrer en intens stemning af irritation, der er lige så antændelig som et tørt grantræ, og efterhånden som maden falder tungt og julegaverne skuffer, brister enhver illusion om julefred. For intet er, som vi bilder os ind på den tid af året.